Søg

Nordisk klarsprogskonference 2017: Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening

04.05.2017

Digital borgerbetjening spiller en større og større rolle i kontakten mellem myndigheder og borgere i alle de nordiske lande. Kom med til konference på Schæffergården i Gentofte, hør praktikere og forskere fra hele Norden fortælle om hvordan offentlige institutioner kommunikerer med borgerne på digitale platforme, udvid dit netværk, og del din viden.

Program

Hvordan møder offentlige myndigheder borgere på Twitter og Facebook? Hvilke problemer har borgere med digital kommunikation fra det offentlige? Hvordan sikrer man samspillet mellem digitale og trykte tekster? Få svar på disse spørgsmål og mange flere – se mere i konferenceprogrammet og i beskrivelserne af hvert enkelt foredrag.

Målgruppen er alle der interesserer sig for og/eller arbejder med digital borgerbetjening, fx ansatte i offentlige institutioner og private virksomheder, studerende og forskere.

Tid og sted

Torsdag d. 4. maj kl. 9.00 til fredag d. 5. maj kl. 16.00 på Schæffergården i Gentofte. Man kan være med begge dage eller vælge kun at deltage en af dagene.

Les mere her