Søg

Bokslipp: «Hvor parallelt»

06.10.2014

Nordisk gruppe for parallelsproglighed | I slutningen af juni udkom en tyk bog på Nordisk Ministerråds forlag med det mystiske navn Hvor parallelt. Bogen indeholder fem landerapporter, en fra hvert af de nordiske lande og to indledende artikler og er det sidste resultat af et netværk om parallelsproglighed på Nordens internationaliserede universiteter som har arbejdet på området siden foråret 2011, se her. Både hele bogen og dens enkelte kapitler kan altid downloades herfra.

 Tekst: Frans Gregersen, medlem av Nordisk gruppe for parallellspråklighet, Foto: Shutterstock

shutterstock_159794813.jpg

Hvad er den sprogpolitiske virkeligheden, og hvordan ønsker vi, at den skal se ud?

Parallelsproglighed er et omdiskuteret begreb som groft sagt dækker over anvendelsen af to eller flere sprog inden for samme samfundsmæssige område og med samme funktioner. I dette tilfælde er det universitetsfunktioner der er taget ud til nærmere eftersyn, og de sprog der altovervejende er tale om, er engelsk og de lokale nordiske sprog. De fem landerapporter i bogen dokumenterer hvordan situationen er mht. overordnede sprogpolitiske rammer for og indsatser på institutionerne, og derefter analyseres publiceringssprog, undervisningssprog og studerendes og ansattes internationale baggrund og de tal der foreligger herom. Formålet er at fremlægge den sprogpolitiske virkelighed som må danne udgangspunktet for enhver indsats for at ændre den.

 

Hvor parallelt – a blueprint for action

Parallelsproglighed er i den nordiske deklaration om sprogpolitik udpeget som et indsatsområde, og man skal se publikationen som etableringen af den nødvendige basisviden. Det betyder absolut ikke at diskussionen er slut i og med udgivelsen, tværtimod. Derfor gives der også i de to indledende artikler instrumenter til at udforme, iværksætte og evaluere sprogpolitikker på universiteter der har et behov herfor. Særlig fokuseres der på hvad vi ved om hvilke konsekvenser det har at undervise studerene på engelsk når hverken de eller underviseren har dette sprog som første sprog - endsige altid bedste andetsprog.

 

En arbeidsgruppe for anledningen

Med udgangspunkt i denne publikation vil en nynedsat ad hoc-gruppe som just har påbegyndt sit arbejde, gøre en ihærdig indsats for at føre arbejdet videre med dels at give oplæg til hvordan området kan følges i fremtiden i sammenlignelige og let opgørlige nøgletal, dels vil der i løbet af arbejdsgruppens arbejdsperiode blive rapporteret om forskellige former for 'best practice' på området parallelsproglighed. Ad hoc-arbejdsgruppen skal arbejde i tre år.

 

En personlig kommentar:

Parallelsproglighed ses normalt som en del af internationaliseringen af de før så nationale universiteter. Imidlertid kan indlæggene på CIPs (Center for Internationalisering og Parallesprogligheds) nyligt afholdte årsmøde give stikord til at anbringe problemstillingen i et helt andet og langt mere frugtbart - læs offensivt - lys. På konferencen redegjorde ledere af sprogcentre på de to amerikanske topuniversiteter Yale og Columbia for hvordan de bruger sprogstrategier i forbindelse med globaliseringen af de - også i USA - før så nationale universiteter. Det betyder at der kommer en række udfordringer til sprogfagene: Hvordan kan man stille sproglig viden til rådighed for andre end sprogstuderende, dvs. faguddannede med særlige behov, uden at kræve indlæring af 'hele sproget'? og en række tilsvarende udfordringer til fagdisciplinerne: Hvordan vil man integrere den sproglige viden i professionsuddannelser og fag der har brug for den for at opfylde arbejdsbehov i en globaliseret virkelighed? Endelig rejste konferencen et langt mere grundlæggende spørgsmål, nemlig hvordan sprog og kultur tænkes sammen i et nyt begreb om akademisk dannelse som globaliseret verdensborger med tolerance over for og viden om fremmede kulturer uden at man bliver fanget i total relativisme. Det var en spændende oplevelse - og et interessant nyt perspektiv på parallelsproglighed.