Søg

Den Europæiske Sprogpris 2017

21.06.2017

Er du opmærksom på Den Europæiske Sprogpris 2017? Vi forestiller os, at du måske er i målgruppen – eller kender nogle, der er i målgruppen!

Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark uddeler i samarbejde med EU-Kommissionen Den Europæiske Sprogpris 2017. Med prisen kan man sammen med et prestigefyldt diplom vinde et rejselegat, som har til formål at støtte rejser til udlandet med henblik på at hente ny viden og inspiration til glæde for sprogundervisning i Danmark. For at ansøge om eller indstille til prisen, skal der blot udfyldes en kort ansøgningsformular på vores hjemmeside.

De vil meget gerne have ansøgninger fra gode projekter, initiativer eller ildsjæle inden for læring af fremmedsprog – du kan enten selv ansøge om Den Europæiske Sprogpris 2017 eller indstille andre gode projekter til prisen.

Lidt mere om Den Europæiske Sprogpris:

Se mere her: www.ufm.dk/eusprogpris

Den Europæiske Sprogpris anerkender initiativer inden for alle uddannelsesniveauer og alle sammenhænge, hvor der foregår læring af fremmedsprog. Skoler, institutioner, organisationer og enkeltpersoner, som arbejder med indlæring af fremmedsprog både i formelle og uformelle læringsmiljøer, kan ansøge eller indstilles til prisen.

I 2016-2017 er der særligt fokus på:

  • Sproglig mangfoldighed i skoler
  • Et sprogvenligt samfund – uformel sprogindlæring

Læs mere om Den Europæiske Sprogpris på vores hjemmeside, hvor I også finder detaljer om ansøgningsprocedurer og årets prioriteter og kriterier. Ansøgningsfristen er den 25. august 2017.

Prisen uddeles den 25. september i på DOKK1 i Aarhus ved konferencen ”Sprog, Kultur og Arbejdsliv. Rethink: Sproglige og (inter)kulturelle kompetencer i uddannelsen og på arbejdspladsen” arrangeret af Det Europæiske Center for Moderne Sprog (ECML).