Søg

Fra majonæse til mayonnaise – ny hjemmeside om retskrivningens historie

28.11.2014

Nettværvet for Sprognævnene i Norden | Fredag den 3. oktober lancerede Dansk Sprognævn hjemmesiden ROhist hvor man kan få overblik over ords stavemåder gennem tiden.
Tekst: Anne Kjærgaard

Se præsentationsfilm HER.

dansk_språknevn.jpg
Hvornår kunne man begynde at skrive gletsjer i stedet for gletscher, og kan man egentlig stadig skrive remulade nu hvor majonæse ikke længere er tilladt? Det kan man nu let få svar på ved at søge på siden ROhist. Her kan man læse at det var i 1986 det officielt blev tilladt at skrive gletsjer i stedet for gletscher, og at de to staveformer var sideformer frem til 2001, hvor stavemåden gletscher forsvandt fra den officielle danske retskrivning. Staveformen remulade, der blev indført i 1986, er stadig tilladt – og det samme er remoulade.


Udover at se hvordan enkeltord er blevet stavet gennem tiden, kan man også søge ordlister frem med ord der er kommet ind og ud af retskrivningsordbøger, ligesom man kan fremsøge ordlister med ord hvis stavemåde er blevet ændret. Man kan også se hvordan retskrivningen for langt de fleste ords vedkommende ikke har ændret sig overhovedet – når man altså ser bort fra det store forbogstav i navneord og indførelsen af å i stedet for aa.


Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen siger: ”Hjemmesiden ROhist giver et unikt indblik i retskrivningens udvikling i Danmark helt tilbage til 1872. Det er et værk som alle kan få glæde af, hvad enten man er skoleelev, kulturformidler eller forsker, for man kan se hvordan de enkelte ord er blevet stavet gennem tiderne, og undersøge hvornår og hvordan stavningen har ændret sig”.
Formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund siger: ”Siden giver et interessant kulturhistorisk indblik i det danske samfund. Man kan bl.a. se hvordan der allerede i 1955-udgaven er masser af engelske låneord, bl.a. manager, feature og bluff. Man kan også se hvilke ord der efterhånden er gledet ud af retskrivningsordbøgerne, fx kassette-tv, luks og fjasevorn, mens andre er kommet til, fx kinky, aftersun og drifte. Derudover kan man fx søge på ord der ender på kvinde og se at horkvinde røg ud af ordbogen i 1955, at forkvinde kom ind i 1986, mens karrierekvinde først kom med i 2012”.

20140620_ROhist.jpg

På nuværende tidspunkt kan man fra sidens søgefelt søge i de fem retskrivningsordbøger der er udgivet af Dansk Sprognævn, fra den første fra 1955 til den foreløbigt seneste retskrivningsordbog i rækken fra 2012. I disse ordbøger kan man foretage avancerede søgninger og automatiske sammenligninger. Derudover er fem ældre retskrivningsordbøger, den tidligste fra 1872, scannet og til at slå op og blade i. Siden lanceres i en førsteversion og indeholder stadig enkelte fejl og mangler.

Sabine Kirchmeier-Andersen siger om fremtidsplanerne: ”Det er en stor drøm for Sprognævnet at føre ROhist helt tilbage til Ove Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777 der fungerede som en slags officiel retskrivning for latinskolen. På den måde vil man kunne få overblik over de sidste cirka 240 års retskrivning. Hvis det lykkes, vil det fx blive muligt at udvikle søgemaskiner der kan søge i digitaliserede ældre tekster ved at bruge den nutidige retskrivning. Et godt eksempel er ordet miljø som stavemæssigt adskiller sig meget fra den oprindelige franske stavemåde milieu. Den danske stavemåde blev først indført i 1955, og man vil ikke kunne finde ordet i ret mange bøger fra før denne tid medmindre man kender den gamle stavemåde. Når ROhist engang er færdigudviklet, vil den således gøre det lettere for os at genkende ældre stavemåder og dermed øge vores mulighed for at kunne læse ældre tekster”.


Ideen til ROhist kommer fra det tilsvarende system for de svenske retskrivningsordlister,  som er udviklet ved Göteborgs Universitet med delfinansiering fra Svenska Akademien. Siden er udviklet af Dansk Sprognævn i samarbejde med Lexikaliska Institutet, Göteborgs Universitet, der beredvilligt har stillet mandskab, serverkapacitet og programmel til rådighed. Arbejdet er blevet muligt med en bevilling fra Kulturministeriet og Sprognævnets egne midler.


Om Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet blev oprettet i 1955 og har tre hovedopgaver: at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven, at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord, og at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug.

Kontakt
•    Anne Kjærgaard, projektleder for ROhist, annekj@dsn.dk, tlf.: 33 74 74 08
•    Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, sabine@dsn.dk, tlf.: 33 74 74 06

Få mere at vide
•    Dansk Sprognævns hjemmeside: www.dsn.dk.
•    ROhist: http://rohist.dsn.dk