Søg

Nordisk sprogfællesskab i topform

01.07.2016

Det skandinaviske sprogfællesskab blandt unge i Norden stortrives, og dominansen fra engelsk er langt mindre end antaget. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Nordisk Sprogkoordination om internordisk kommunikation. Undersøgelsen tegner et helt nyt billede af, hvordan unge i Norden taler med hinanden.


Unge nordboere er langt bedre end forventet til at forstå og tale med hinanden på tværs af de nordiske lande. Det er en af konklusionerne i en ny fællesnordisk undersøgelse af, hvordan unge kommunikerer med hinanden i Norden. Undersøgelsen er gennemført med interview af unge under 30 år fra samtlige nordiske lande.

Undersøgelsen er den første, der ser nærmere på, hvordan den vellykkede nabosprogskommunikation fungerer i praksis. Unge ansatte på arbejdspladser i hele Norden er gennem kvalitative interview blevet bedt om at forklare, hvad der skal til, for at kommunikationen lykkes.

Og noget kunne tyde på, at man bare skal kaste sig ud i det:

– Undersøgelsen viser, at unge klarer sig rigtigt fint på deres eget modersmål, og at de med en meget lille indsats forstår kollegerne på arbejdspladsen, hvad enten de taler dansk, svensk eller norsk. Groft sagt skal der ikke mere end et par måneder til, før de forstår hinanden, siger sprogforsker Eva Theilgaard Brink.

Eva Theilgaard Brink har i forbindelse med undersøgelsen interviewet 31 unge under 30 år, som bor og arbejder i et af de nordiske lande.

En tredjedel af de unge havde ifølge rapporten en umiddelbar forståelse af nabosproget, og resten fortæller, at de efter blot få måneder forstod de meste. Der, hvor nabosprogene bruges i praksis, tager det altså ikke særlig lang tid at vænne øret til nabosprog, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen peger også på, at de unge meget hurtigt går i gang med at tilpasse deres eget sprog, så de bedre bliver forstået af deres samtalepartnere. Med denne justering bliver engelsk mere og mere overflødigt, fordi de unge forstår hinanden på deres respektive skandinaviske sprog.

– Det viser sig, at engelsk i langt de fleste tilfælde er sidste udvej. Nogle kommunikerer med deres skandinaviske modersmål, mens andre gør brug af det skandinaviske fremmedsprog, som de har lært i skolen. Man kan sige, at engelsk i virkeligheden mere fungerer som et hjælpemiddel, siger Eva Theilgaard Brink.


Undersøgelsen er initieret af Jørn Lund, medlem af Ekspertgruppen Nordens Sprogråd og finansieret af Nordisk Ministerråd, Kulturministeriet og Nordisk Sprogkoordination. Formålet har været at få kortlagt unge nordboeres erfaringer og strategier med at begå sig på et af de tre nabosprog.


Rapporten kan downloades her.

Yderligere information:

Jesper Schou-Knudsen, leder af Nordisk Sprogkoordination

jsk@fnfnorden.org // +45 51 41 14 81