Søg

SKAMdinavia!

15.03.2017

Skamdinavia er det første ud af fire arrangementer om SKAM, som Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde holder på Schæffergården i foråret! 

Vinklen på arrangementerne er en hyldest fra et SKAMbidt Danmark, og et rum for diskussion omkring SKAMs tematikker, mediestrategi, betydning og fremtidige muligheder i Danmark og ikke mindst et rum for spørgsmål, kos og fiskekaker!

Lad os tale SKAMdinavisk! Danske skamfans foreslår en afskaffelse af de skandinaviske sprog. 
Der var engang, hvor vi i Norden talte om, at det var svært at få de unge til at interessere sig for Norden og de nordiske sprog. Men så kom SKAM!
SKAM har fået en kæmpe nabosprogsmæssig betydning. SKAM er kommet ind i skolen, og der udvikles nu undervisningsmateriale til de nordiske elever. Til dette event vil sprogforskere og undervisningsmiljøet fra Danmark og Norge drøfte det potentiale, der er i SKAM-serien i forhold til den nabosprogsmæssige betydning. 

Der er inviteret forskere og undervisere fra Danmark og Norge, som alle er vilde med SKAM, sammen med dem vil du som deltager få mulighed for at indgå i en samtale om SKAMdinavisk og seriens muligheder som brobygger mellem skandinaviske unge og nabosproget i Skandinavien. 

Moderatorteam: SKAM-konsulenterne og fangirls Malene Bertelsen Lindgren og Marie Røthing Hørlyck og nabosprogsunderviser Torben Mundbjerg. 
Tid og sted: 5. april på Schæffergården kl 16-19:00

Målgruppe: For ALLE. Men primært for dem der fagligt, via deres arbejde eller i deres studie interesserer sig for SKAM og den betydning serien har for vores nabosprogsforståelse i Norden. 

Det er gratis adgang.

Læs mere og tilmeld dig her

Billeder

image