Søg

Kjønn og språk

kjønn og språk2.jpg

- En samtale om ligestilling og sprogets magt

Ligestilling, sprog og inkludering

Skaber sproget virkeligheden eller er det virkeligheden der skaber sproget?

Spiller det nogen rolle hvilke ord vi anvender når vi beskriver kvinder, mænd, mennesker, forskellige etniske grupper, personers seksuelle orientering osv. Er ordene med til at forme virkeligheden og cementere gamle forestillinger eller er det ikke ordene i sig selv som har betydning for om vi har et åbent og inkluderende samfund?

Hvad må man egentlig sige? Hvor går grænsen?

I Norden har vi forskellige syn på sprogets betydning og på hvilke forskellige ord og betegnelser om f.eks. køn, udseende, seksualitet og handicaps er ok eller ikke ok at anvende.

Påstand 1: Sproget er levende og bør løbende ændres for at undgå at diskriminere og ekskludere. I sproget ligger en særlig magt, der er med til at bestemme vores virkelighed; lad os få ryddet ud i alle de nedsættende betegnelser og erstatte dem med andre og nye ord der bringer os i omgangshøjde med virkeligheden

Påstand 2: Ændringen i retning af en mere poltisk korrekt sprogbrug er udtryk for en form for selvcensur som i realiteten ikke ændrer ved vores samfund og dets magtrelationer.

Indledning af moderator Hilde Sandvik.

Hilde Sandvik (NO) er grundlægger og chefredaktør på netmediet Broen.xyz. Efter ti år som redaktør på Bergens Tidende, de seneste fem år som kultur- og debattredaktør, valgte hun at forfølge drømmen om at skabe en nordisk offentlighed; en mødeplads hvor folk i Norden kan mødes og snakke på tværs af landegrænser og generationer. Naboen har aldrig været tættere på!

Hver paneldeltager får 5 minutter hver til en introduktion.  

Fadime Turan (DK): Hvad er synet på sprogets betydning for magtrelationer og hvordan anvendes sproget med det formål at eksludere f.eks. kvinder og minoriteter? Fadime Turan er dansk komiker, journalist, skuespiller og samfundsdebattør. Fadime, som indtil for nyligt var ansat som morgenvært på Radio24syv , har både skuespil- og minoritetsstudier i bagagen, oghar været bestyrelsesmedlem i både Cevea og Fredsfonden. For tiden arbejder hun på en debatbog og en personlig podcastserie om de sidste 40 års indvandrerhistorie i Danmark.

Daniel Wojahn (SE): Hvorfor skabes ord som ‘hen’ og hvorfor afstedkommer de så stærke reaktioner? Daniel Wojahn har lavet sin afhandling om feministiske sprogforandringer og reaktionerne på dem.  Afhandlingen beskriver to forskellige tilgange til forandringer i sproget; den ene part ’sprogrøgterne’ ser primært sproget og forandringer i det, som et rent sprogligt spørgsmål mens sprogaktivisterne ønsker social forandring gennem sproget.

Sanna Sarromaa (FI): Hvordan cementeres kønsstereotyper gennem sproget? Findes der forskelle i Norden? Har forandringer i sproget i en mere feministisk retning betydet, at samfundet opleves som mere ligestillet? Sanna Sarromaa er finsk feminist, sociolog, historielektor, forfattar og debattør. Har skrevet afhandling om indholdet i Norges ældste pigeblad ved Högskolan i Lillehammer. Sanna er nu atter bosat i Finland. 

Lars Melin (SE): Forskningen giver kun lille støtte til ideen om at sproget har magt over tanken.  Lars Melinhar sammen med Mikael Parkvall skrevet en bog med titlen Laddade ord / Ord som er ladede. Ordvalg og sprog fører ofte til slagsmål og skænderier, især på de sociale medier. I  bogen har to lingvister studeret hvilke ord der forårsager mest uenighed, hvordan debatten om disse ord tager sig ud og hvilke sproglige fundamentale love der styrer spillet om ordene.

Tid og sted: 19. september kl. 16.30-18.00. Kedlen, Godsbanen

Arrangør: Voksenåsen - senter for svensk-norsk samarbeid og Nordisk Sprogkoordination

Målgruppe: åpent for alle

  

voksenaasen-logo.png              Logo.png