Språk i Norden
Språk i Norden er en årsbog der udgives af netværket for de nordiske sprogråd og sprognævn. I artiklerne behandles aktuelle sproglige emner, og et vigtigt udgangspunkt for årsskriftet er præsentationer og diskussioner på det årlige nordiske sprogmøde. Skriftet indeholder også en oversigt over nordiske publikationer om sprog og ordbøger i det pågældende år. Du kan besøge Språk i Nordens database på denne hjemmeside.
Språk i Norden 2016
Temaet for denne utgaven er forståelse og kommunikasjonsstrategier når man møtes i nordisk sammenheng.
Språk i Norden 2015
Temaet for denne utgaven er den nordiske språkdeklarasjonen og oppfølgning av den. Språkdeklarasjonen redegjør for nordboeres språklige rettigheter og setter opp konkrete mål som den nordiske språkpolitikk bør strebe etter.
Språk i Norden 2014
Temaet for denne utgaven er de nordiske språkenes fremtid i informasjonsteknologien. Her kan man blant annet lese om bruken av ulike språkteknologier, og hvilke erfaringer og resultater de har gitt i de nordiske landene.
Språk i Norden 2013
Temaet i denne udgave er tv-tekstning i Norden og hvad det betyder for nabosprogsforståelsen blandt børn og unge i Norden at programmer fra nabolandene bliver vist og tekstet på tv.
Språk i Norden 2012
Temaet i denne udgave er modersmål, andetsprog, nabosprog og fremmedsprog.
Temaet i denne udgave er nabosprogsundervisning og nordisk sprogrøgt. Derudover kan man bl.a. læse om det nordiske sprogfællesskab ud fra et andetsprogsperspektiv og om den nordiske sprogkampagne.
I denne udgave er temaet den nordiska språkvårdens principer och praktiker. Emnet bliver behandlet fra to perspektiver: den nationale sprogrøgt og den nordiske sprogrøgt. Man kan også læse om den internordiske sprogforståelse. Desuden artikler om tegnsprogsnormering og problemerne i arbejdet med tegnsprogsordbøger.
Temat i 2009 är språkpolitik och språkattityder. Språk i Norden 2009 omfattar främst artiklar som baserar sig på föredrag på Nordiska språkmötet/ Nordmålforum i Helsingør 4–6 september 2008. De överordnade temana för konferencen var dels möjligheterna för att genomföra den nordiska språkdeklarationen från 2006, dels det samnordiska projektet Moderna importord i Norden (MIN) som initierats av Nordiska språkrådet.
Temat för 2008 är namn, såväl personnamn som ortnamn. De namnlagar och bestämmelser som finns runt om i Nordens beskrivs. Ortnamn i tvåspråkiga områden behandlas också liksom varumärken. En redogörelse ges vidare för vad som hänt (och inte hänt) sedan de nordiska kulturministrarna undertecknat ”Deklaration om Nordisk språkpolitik” 2006. Dessutom finns som vanligt en översikt om nordiskt språksamarbete och en översikt över nyutkommen språklitteratur i Norden.
Her er temaet atter sprog og medier (se i øvrigt også Språk i Norden 1974 og 1998). Her kan man læse om de ændrede medievaner i de nordiske lande, og hvordan disse påvirker arbejdet med sproglig rådgivning og normering. F.eks. præsenterer Stig Hjarvard sin teori om samspillet mellem medieudvikling og sprogforandring.
I denne udgave er temaet sprogpolitik og sprogstrategi. Flere af de nordiske lande har i de seneste år udarbejdet sprogpolitiske strategier og planer. Artiklerne handler om udfordringerne med at udforme og realisere planerne i de forskellige nordiske lande. Desuden sættes arbejdet med sprogpolitik ind i en filosofisk ramme i en artikel af Gunnar Skirbekk.
I dette nummer er temaet normering og normeringspolitik i de nordiske lande. Begrebet sprogpolitik behandles teoretisk, og magtstrukturerne bag begrebet ’normering’ bliver undersøgt. Også artikler om eksistensen af et finlandssvensk skriftsprog, færøsk retskrivning og den nye Svensk skolordlista. Desuden en artikel om punktskrift fra et nordisk perspektiv.
Dette år er temaet sprognævnene og samarbejdet med skolen. Artiklerne handler om sprogrigtighed og sprogrøgt i undervisningen og giver også bud på hvordan sprognævnene kan hjælpe med at øge skoleelevers bevidsthed om sprog og sprogbrug.
Her er temaet minoritetssprog og indvandreres sprog. Artiklerne handler om brugere af minoritetssprog og deres rettigheder og forpligtelser i forhold til de nordiske nationalsprog. Publikationen indledes med et indlæg om det dansktalende mindretal i Tyskland og fortsætter med indlæg om tosprogethed og indvandrersprog i de nordiske lande.
Temaet for dette nummer er sprognævnenes rolle, fremtid og arbejdsopgaver. Ud over indlæg om dette kan man læse blandede artikler om bl.a. nabosprogsundervisningen, islandsk ungdomssprog og moderne importord i Norden.
Her finder man artikler om standardisering og normering. Bl.a. standardisering i grønlandsk og færøsk skriftsprog, den svensk-finske sprogdebat, københavneres holdninger til stavningen af engelske ord og eks- og implicit normering i ordbogsarbejde.
I dette nummer gøres status over det nordiske sprogsamarbejde med artikler om bl.a. receptiv flersprogethed, nabosprog i didaktisk perspektiv og sprogsamarbejdet i fremtiden.
I denne publikation er temaet teknologi og sprog. Her kan man bl.a. læse om den nyere teknologis anvendelsesmuligheder i forbindelse med sprognævnenes arbejde, f.eks. talegenkendelse, stavekontrol og digitale ordbøger. Desuden bl.a. artikler om 1990’ernes ord i dansk.
Her findes flere artikler med det overordnede tema sproget i medierne. Man kan også læse flere foredrag om sprog og køn, om informationsteknologiens påvirkning af små sprogsamfund samt om nye danske love om retskrivning.
Dette nummer handler hovedsagligt om konservatisme i den sproglige normering med artikler om erfaringer fra den svenske, norske, islandske og finske sprogrøgt. Desuden artikler om finlandssvensk, finsk og samisk som minoritetssprog.
Her er temaet litteraturens sprog. Publikationen indeholder flere artikler om forholdet mellem det skønlitterære og almene sprog samt litteraturens rolle i forbindelse med sproglig normering. Desuden artikler om minoritetssprog i Norden og de nordiske sprog i EU.
Dette nummer byder på blandede artikler om f.eks. det norske sprogs rolle i EU, fremmedords genus på dansk, brugen af verbalrødder i Anders And-blade samt tolkning og oversættelse i EU og EØS.
Her kan man læse om de nordiske modersmåls stilling i grundskolen, herunder også om minoritetssprogsproblematikken i det tosprogede Finland. Desuden artikler om nabosprogsundervisning og grammatik i finskundervisningen.
Temaet fra Språk i Norden 1992 fortsættes. Nøgleordene er internationalisering og domænetab. Desuden artikler om tosprogethed i Sverige og Finland, udenlandske stednavne i den sproglige rådgivning og en fællesnordisk termbank.
Tema om de nordiske sprogs rolle i det europæiske fællesskab. Her finder man flere artikler om de nordiske sprogs udfordringer i mødet med Europa og verden. Desuden en mindre artikel om lovregler for brugen af samisk i Norden.
Her kan man læse om kampagner for at styrke modersmålene: den norske ’Aksjonen for språkleg miljøvern’ og den islandske ’Málrækt 1989’. Man finder også blandede artikler om f.eks. mødesprog i Norden.
Her kan man læse flere artikler om håndbøgerne i de nordiske sprog og deres betydning. Desuden et indlæg om forholdet mellem dansk og norsk.
I dette nummer er temaet det engelske sprogs indflydelse på de nordiske sprog. Ud over at belyse emnet fra de enkelte nordiske sprog kigges der på det nordiske sprogsamarbejdes rolle i fremtiden.
I denne publikation finder man meget blandede artikler om f.eks. den islandske sprogpolitik og purisme i nordisk sprogrøgt generelt.
Blandede artikler der på forskellig vis kredser om emnet talesprog versus skriftsprog. Desuden kan man læse om nye ord i nordisk, nabosprogsforståelse og sprogmanden Wolmar Schildt-Kilpinen.
Dette nummer handler om det sprogsociologiske klima i Norden. Man kan desuden læse om sprognævnenes telefonrådgivning, det danske sprog omkring den tyske grænse, færøske sprogspørgsmål og oprettelsen af Islandsk sprogsekretariat.
Temaet for dette nummer er ’orddannelse på hjemlig grund’. Her kan man læse om orddannelse i de fleste nordiske sprog inkl. nordsamisk. Derudover kan man læse om internordisk kommunikation på Island og de sproglige valg den medfører.
Temaet for dette nummer er dialekt og skole i de nordiske lande. Artiklerne bygger på foredrag holdt på konferencen ”Om dialekternes betydning for skoleforløbet” i Hirtshals 1983. Desuden er der indlæg fra det nordiske sprogmøde i Marstrand 1983 om emnet ”Vad önskar språkvården av språkforskningen?”.
Temanummer om fagsprog og terminologi (se også Språk i Norden 1972). Artiklerne bygger på foredrag holdt på konferencen ”Fackspråk och terminologi” afholdt ved Vasa högskola i 1982.
Blandede artikler om den rolle som islandsk, færøsk og finsk spiller i det nordiske samarbejde, nordisk sprogplanlægning i de sidste hundrede år og nabosprog i skolens undervisning.
Indeholder blandede artikler om sproglig lovgivning i de nordiske lande. Ud over Sverige og Finland behandles bl.a. sproglovgivning i Sønderjylland, i Grønland og på Åland samt forholdet mellem nynorsk og bokmål.
I denne udgave er temaet fremmedord og deres skrivemåde og bøjning. Desuden om allmänspråk i Finland og det nordiske sprogår.
Tema om de generelle principper for normering, rådgivning og sprogpolitikker i de nordiske lande. Desuden en artikel om samarbejdet mellem modersmålslærerforeningerne.
Her finder man artikler om den nordiske sproghistorie og sprogsamarbejdet i historisk perspektiv, herunder terminologi i det nordiske samarbejde. Desuden kort om et nyt svensk medicinsk sprognævn.
Denne publikation rummer artikler om det nordiske sprogsekretariat, de nordiske sprogs status på Island samt produktive sammensætningsled i dansk.
Skriftet indeholder en stor temaartikel af Allan Karker om en fællesnordisk retskrivning og korte artikler om finsk sprogforskning.
Publikationen indeholder artikler om samisk, færøsk og grønlandsk sprogrøgt. Desuden artikler om den dansk-finske sprogkløft.
Tema om sproget i radio og tv i de nordiske lande. Desuden fortsættes listen over nationalitetsbetegnelser og navne på stater.
Publikationen indeholder bl.a. en liste over nationalitetsbetegnelser og navne på stater. Desuden artikler om lovsprog og kancellistil og nabosprogsundervisning i skolerne.
Temaet om de nordiske sprogs status i USA og Canada fortsættes fra 1971. Desuden artikler om arbejdet med fællesnordiske retningslinjer for tekniske ord og fagsprog (se også Språk i Norden 1983).
Hovedtemaet er er de nordiske sprogs status i USA og Canada. Desuden artikler om de nordiske sprogs indbyrdes indflydelse på hinanden.
Publikationen behandler bl.a. retskrivning i historisk perspektiv, det nordiske sprogsamarbejde generelt og sproget i massemedierne.