Søg

15 - 19 år

Her kan du finde en oversigt over undervisningsmaterialer til brug i nabosprogsundervisningen der er tilgængelige på internettet. Undervisningsmaterialerne spænder fra grundskole- til universitetsniveau og er opdelt på forskellige aldersklasser. Materialerne handler om de nordiske landes sprog, kultur, geografi og samarbejdsprojekter, og det er egnet til undervisning i alle de nordiske lande. Det består primært af tekster, film, quizzer og forslag til videre læsning. Flere af hjemmesiderne indeholder undervisningsvejledninger. Hvis du kender til resurser der burde være her på siden, så send venligst en mail til sprog@fnfnorden.org.

Her finder du undervisningsmaterialer rettet mod børn i alderen 15 - 19 år.

 

Norden i Skolen

Nordens undervisningsplatform for lærere og elever i grundskolen og gymnasiet, med helt nye muligheder for at arbejde med nabosprogforståelse. Bemærk også sidens integration af Nordisk miniordbog, her kaldet lydordbog.

 

Speak Danish

Speakdanish.dk indeholder 20 lektioner i dansk, vejledning i udtale, grammatik, parlør mv. Siden henvender sig til alle udlændinge, der gerne vil lære dansk. Der findes ingen lærervejledning på siden.

 

Sproghjælp til svensk

Siden indeholder en søgefunktion hvor man kan søge svar på sprogspørgsmål om svensk. Man kan også gå ind i en kategoriliste med overordnede sprogtemaer som fx ”Sin/hans”, ”Singular/plural”, ”Uttal” mv. Sproghjælpen er ikke lavet med henblik på undervisning, og der findes derfor ingen lærervejledning. Den kan dog inspirere den der underviser i svensk i gymnasiet og på universitetet som nabo- eller fremmedsprog.

 

Sproghjælp til svensk – først og fremmest for findlandssvenskere og finner med svensk som andetsprog

Siden hedder Ordförrådet og indeholder knap 500 spørgsmål og svar om det svenske sprog – først og fremmest stillet af personer som også taler finsk. Det er ikke en undervisningsside og har ingen lærervejledning, men listen med spørgsmål og svar kan inspirere i undervisningen af svensk – først og fremmest på gymnasier og universiteter i Finland; siden indeholder dog også sprogspørgsmål uden finsksproget tilgang.

 

Talesprogsbutikken

Dette websted indeholder en bred vifte af oplysninger om dansk talesprog og om talesprog i det hele taget. Fx kan man blive klogere på forholdet mellem tale og skrift eller mellem sprog og identitet, på ungdomssprog, sprogholdninger, de forskellige ”-lekter”, fx dialekter og sociolekter. Man kan også teste sin sprogalder og hvor god man er til at forstå de øvrige nordiske sprog. Hjemmesiden henvender sig primært til elever – i grundskolens ældste klasser og på gymnasiale uddannelser – som mangler sparring og inspiration til opgaveemner. Siden kan dog også inspirere undervisere i dansk som nabosprog og/eller fremmedsprog på gymnasie- og universitetsniveau.

 

Grønlandsk sprogkursus for begyndere

På denne side kan man downloade et sprogkursus i grønlandsk for begyndere. Kurset indeholder øvelser inden for forskellige hverdagsemner som ”Spise og drikke” og ”Handle/købe ind” med meget simple sætninger. Det kan derfor bruges fra folkeskolens mellemtrin og frem. Der findes ingen lærervejledning.

 

Nynorsksenteret - Nasjonalt senter for nynorsk i opplæringa

Nynorsksenteret er et ressourcecenter for nynorsk. Det har til formål at udvikle arbejdsmetoder som kan være med til at skabe sprogkompetence og motivere til at arbejde med undervisningen i nynorsk. Siden indeholder en lang række materialer om nynorsk som henvender sig til små børn, unge og voksne – såvel nordmænd som indvandrere og udenlandske studerende – som gerne vil lære eller vide mere om nynorsk. For eksempel kan man finde nynorske grammatikker, indføring i retskrivning, lister over relevante lærebøger, tekstbaser med sagprosa, tegneserier og sange på nynorsk, ordlister og ordbøger, liste over nynorske netaviser og meget, meget mere. De fleste materialer er opdelt efter målgruppe der gør det let at navigere rundt, men der findes ikke nogen egentlig lærervejledning.

 

Svenska språket i världen

Denne hjemmeside indeholder artikler, litteratur og litteraturhenvisninger om Sverige og det svenske sprog. Artiklerne kan læses på gymnasieniveau, og man kan i artiklen om svensk børnelitteratur finde links til en lang række hjemmesider om nogle af de mest kendte svenske børnebogsforfattere, herunder tekster, spil og lege.

 

Sproghjælp til norsk

Her kan man finde svar på ”vanlige og mindre vanlige” spørgsmål om det norske sprog. Siden er ikke egentligt undervisningsmateriale, og der findes derfor ingen lærervejledning. Man kan se hele listen over de ofte stillede spørgsmål og dermed hvilke spørgsmål indfødte norsktalende oftest stiller om deres eget sprog, og dermed kan siden være kilde til inspiration i undervisningen i norsk sprog på nordiskuddannelser på universiteter uden for Norge – både i nabosprogs- og fremmedsprogsundervisningen.

 

Skolverkets materialesamling - nabosprogsundervisning

Siden indeholder materialer der kan bruges i nabosprogsundervisningen fra grundskoleniveau til gymnasieniveau. Den er især udviklet til svensktalende skoleklasser, men flere af materialerne kan bruges til nabosprogsundervisning i hele Norden. Siden indeholder desuden link til andre sider der kan anvendes i undervisningen.

 

Nordens sprog med rødder og fødder

På denne side kan man downloade bogen Nordens sprog med rødder og fødder gratis på sprogene dansk, færøsk, islandsk, norsk og svensk. Bogen handler om nordisk sproghistorie, og den er rettet mod elever på de gymnasiale uddannelser. Bogen er blevet til på initiativ fra Nordisk Ministerråd i samarbejde med Nordens språkråd og NORDSPRÅK.

 

DIALANG

DIALANG tilbyder test i sprogfærdigheder i 14 europæiske sprog, heriblandt dansk, norsk, svensk og finsk. Testene dækker læsning, skrivning, lytteforståelse, grammatik og ordforråd, og en typisk test tager 30-45 min. at gennemføre. Der er forskellige test på forskellige niveauer, dvs. man kan teste sig selv i et sprog som man kun har meget lille kendskab til. Testspørgsmålene indeholder bl.a. uddrag af avisartikler om emner som måske ikke er interessante eller til at forstå for børn og yngre teenagere, men som passer til alle fra 16-18 år og frem. Der findes ingen lærervejledning på siden.

 

Nordens språk med røtter og føtter

'Nordens sprog med rødder og fødder' er en saglig og levende præsentation af de nordiske sprog i et historisk perspektiv. Materialet findes på dansk, færøsk, islandsk, norsk og svensk. I tilknytning til bogen og netstedet findes et omfattende undervisningsmateriale som består af korte og lettilgængelige tekster om sproghistorie og sproghistoriske emner. Du kan også hente bogen som PDF eller bestille den på publikationsplatformen NordPub.

 

Danmarks Radio - nordiske sprog

DR's netsted om de nordiske sprog er produceret med støtte fra Nordisk Ministerråd. Du kan for eksempel lytte til et samisk eller færøsk digt, prøve at komponere en rap eller deltage i en quiz om de nordiske lande. 

 

Falske venner

Nogle gange kan der opstå misforståelser, når man taler med sine skandinaviske venner. En "falsk ven" er et ord som lyder ens, men betyder noget helt andet på det andet sprog. Du kan finde en liste over nogle af de mest almindelige faldgruber mellem svensk og de øvrige nordiske sprog på Wikipedia.


Nordens historie fra fortid til nutid

'Nordens historia från forntid till nutid' er en publikation udgivet af Pohjola-Norden i 1998. Publikationen er gratis og kan hentes som PDF (svensk).

 

Norden har noget at bidrage med

Hvad er Nordens rolle i det nye Europa? Dette og andre spørgsmål diskuteres i bogen "Norden har noget at bidrage med" . Bogen består af fem kapitler skrevet af de nordiske forfattere Jan Kjærstad, Henrik Nordbrandt, Einar Már Gudmundsson, Eva Ström og Kari Hotakainen. Desuden indeholder den fakta om de nordiske lande og det nordiske samarbejde samt oplysninger om, hvor man kan få mere at vide. Bogen findes i en skandinavisk (dansk/svensk/norsk) samt en finsk og en islandsk version.